Træskogården 2
4200 Slagelse
58505858

Om Panorama


Velkommen til Panorama Slagelse - Vestsjællands største og mest moderne biograf med plads til over 800 gæster fordelt på vores i alt 5 sale.

Vi tager hvert år imod ca. 200.000 besøgende og har åbent næsten alle årets dage. Vi bestræber os hver dag på at gøre biografturen til en unik oplevelse for alle vores gæster.

Herunder finder du forskellig information omkring biografen, som kan være nyttig at læse, inden du kontakter os.


Åbningstider
Biografen (og telefonen) åbner hver dag “30 minutter inden første forestilling starter”. Det vil altså sige, at hvis du kan se i vores program at første film f.eks. starter kl. 16, vil vi en sådan dag åbne dørene og telefonen kl. 15:30.

Undtagelsen er dog når vi viser 10- og Baby-Bio torsdage og fredage i lige uger. I forbindelse med disse forestillinger åbnes der IKKE for telefonen.

Vi har åbent alle årets dage med undtagelse af juleaften og nytårsaften.

Beliggenhed, kontaktoplysninger og parkering
Panorama er placeret centralt i Slagelse midtby. I gåafstand fra stationen og byens centrum.

Lige udenfor døren er der 70 P-pladser med 3 timers tilladt parkering. Bemærk Panorama hverken ejer eller administrerer disse. Husk at stille P-skiven! Skulle det ikke være nok, finder du oftest ledige pladser ved enten stationen eller Vestsjællands Centret kun 3-4 minutters gang herfra.

Panorama Slagelse
Træskogården 2
4200 Slagelse
58 50 58 58
info@panorama-slagelse.dk
CVR: 27008437

Program og film
Hos Panorama Slagelse vælger vi selv, hvilke film vi viser, og hvordan spilletiderne skal se ud. Vi programsætter ca. 2 uger frem ad gangen og nyeste program vil oftest vises online senest onsdag.

Vi forbeholder os ret til at ændre i filmprogram, sal og pladstildeling. Berørte gæster vil, så vidt det er muligt, altid kontaktes via telefon.

Information omkring billetter, priser og lign. finder du her.

Salg i biografen

I vores kiosk finder du alt hvad hjertet begærer af slik, popcorn, øl, vand og vin for at gøre biografoplevelsen lidt sjovere. Bemærk: Det er ikke tilladt at medbringe nogen former for mad, slik, is eller drikkelse, der ikke er købt i Panorama Slagelse.

Vi sælger også filmplakater og andet merchandise fra aktuelle film. Hør nærmere hos personalet.

Teknik og sale
Sal 1: 295 pladser - Digital 2K, Dolby surround 7.1, Volfoni 3D, teleslynge
Sal 2: 202 pladser - Digital 2K, Dolby surround 7.1, teleslynge
Sal 3: 154 pladser - Digital 2K, Dolby surround 7.1, Volfoni 3D
Sal 4: 123 pladser - Digital 2K, Dolby surround 7.1
Sal 5: 106 pladser - Digital 2K, Dolby surround 7.1, teleslynge

Vi har desuden mulighed for at opfylde specielle tekniske ønsker i forbindelse med leje af sale. Dette kunne være behov for mikrofon, PowerPoint, egne videoer, internetadgang og lign.


Handicap
Hos Panorama har vi gode forhold for gæster med særlige behov eller handicap. Vi tilbyder bla. teleslynge i tre af vores i alt fem sale, handicapparkering lige ved døren og god adgang for kørestolsbrugere.

Det er ikke muligt at benytte ledsagerkort i Panorama Slagelse.

FAQ - Oftest stillede spørgsmål


Jeg har gavekort/gavebillet. Kan jeg reservere pladser på hjemmesiden?
Ja, du vælger blot “Reservér” og betaler derved ved ankomst til biografen med gavekort/gavebillet.

Hvor længe er et gavekort gyldigt?
Gavekort udstedt i Panorama Slagelse eller her på hjemmesiden har gyldighed på ét år. Bemærk at gavebilletter ikke har samme gyldighed som gavekort. Dette kan variere og bør fremgå af billetten.

Hvorfor kan jeg ikke se programmet om tre uger?
Vi programsætter ca. 2 uger frem ad gangen og nyeste program vil oftest vises online senest onsdag. Dette sker for altid at have de bedste film og spilletider på programmet for vores gæster.

Kan jeg genbruge mine 3D briller?
3D briller, der er købt i Panorama, er dine. Du kan sagtens gemme og dermed genbruge disse næste gang du skal i biografen.

Hvad tid skal jeg senest afhente mine bestilte billetter?
Senest 20 minutter før forestillingen starter.

Viser I animationsfilm med original tale?
Kun ved ganske få tilfælde har vi mulighed for at vise filmen med original tale. Det er nemlig ikke altid muligt at fremskaffe, men det vil altid fremgå af hjemmesiden, hvilken version der vises.

Samme svar gør sig faktisk gældende mht. undertekster på danske film.


Hvor gammel skal mit barn være for at se Star Wars i biografen?
Som udgangspunkt må børn, der er fyldt 7 år og er i følge med en voksen, se alle film. Censur vil altid fremgå ved at trykke “Læs mere” ved filmen, og du kan læse mere om aldersvurderinger her.